Baby på vej

Copyright (c) ileshanti

Web-site created by

LisToddDesign

Revised : 09/09/2015

ileshanti.com

Baby på vej ... by Lis Todd ... listodd@listodd.dk

Denne historie foregår for en del år siden, 6-8 år vil jeg tro.

 

En dag på vej hjem fra arbejde, jeg arbejdede på Dialyseafdelingen, bliver jeg stoppet af et udenlandsk par i en bil.

 

På bagsædet sidder der en meget gravid ung frue med begge hænder på sin mave, hun jamrer sig. Manden spørger om vej til fødeafdelingen på meget sparsomt dansk. Det forsøger jeg så at beskrive for ham, men han er helt fortabt.

 

Jeg spørger ham om han vil have noget imod at jeg sætter mig ind i bilen og viser vej mens han kører, han smilede glad. Jeg spørger fruen, hvordan det går, men hun forstår ikke dansk.

 

Da vi kommer om til hovedindgangen, opstår der et problem, fruen kan ikke komme ud af bilen...

 

Jeg skynder mig ind til Information og forklarer, hvad jeg har af problemer. Der går ikke meget mere end 2 minutter, så kan jeg se en portør, jeg tror han var ny i faget, for han har en del besvær med at få en seng gennem karusselindgangen... det lykkedes ham til sidst, men han havde en del sved på panden. Jeg tror ikke han var klar over, at der er en dør 5-6 meter til venstre for karussellen.

 

Samtidig kommer en jordemor løbende og begynder at udspørge mig angående den unge frue. Ved fælles hjælp havde manden og jeg fået lusket den unge frue til at sidde på bagsædet med benene udenfor på jorden. Jordemoren begynder nu at udspørge den unge frue, men som sagt tidligere, dansk var ikke hendes sprog.

 

Da vi ikke kan komme nogen vejne med at snakke, handler vi i stedet. Den unge frue bliver med møje og besvær overtalt til at komme over i sengen, hvor jordemoren trykker hende på maven, hvilket får fruen til at jamre endnu mere. Alt mens dette foregår kommer der flere og flere personer til stede, bare jeg dog havde haft mit kamera med! - endnu en portør er der og han viser vej til døren, som kan åbnes almindeligt.

 

Manden vil køre mig tilbage til Dialysen, men jeg synes han skal parkere og derefter følges med fruen op til Fødeafdelingen.

 

Jeg fandt aldrig ud af om fruen fik en dreng eller pige.

 

Lis Todd